Pudelnyt nr.1 2019

Hvad ved vi om hundesprog i 2019? Af Per Arnt Rasmussen (copyright)

Ved du hvad din hund fortæller dig? Hvad betyder det f.eks
1.når din hund gaber og kigger væk?
2.Når hunden smasker ?
3.Når hunden laver nose-lick?
4.Når hunden ryster sig efter en oplevelse?
5.Når hunden hopper op af dig?
6.Når hunden gøer?
7.Når hunden laver legebuk?
Svaret er at det er ikke så nemt at oversætte! Hver gang der sendes signaler til dig er beskeden kontekstafhængig, så hvert signal kan betyde mange ting. Så der er ikke et sort-hvid facit på at oversætte hundesprog.
Dog vil jeg anbefale at man er venlig og gaber meget, og at man holder øje med når hunden ryster sig (ryster adrenalinen af sig) da det er et fingerpeg om at noget lige var ubehageligt i større eller mindre grad! Og Spørgsmål 3 - der er hunden ofte presset, f.eks hvis et barn klemmer hunden om halsen, næste signal kan være et markeret bid!
På et tidspunkt skal jeg besvare ovenstående spørgsmål 1.-7. i en artikel.
Hvis vi kigger på vores elskede hunde et par minutter er sagen den at de fortæller os en hel masse med deres signaler, hovedsagelig via kropssproget, og at vi hundeejere generelt opfanger ganske få af disse signaler, og måske heller ikke altid tænker dybere over hvad hunden fortæller os i forskellige situationer.
Evnen til at kommunikere med vores hunde og forstå dem bedre og bedre kan vi opøve over tid, når vi er sammen med dem, og ved bevidst at søge at forstå dem. Vi ser at hundene udtrykker sig vha. kropssprog og lyde, men det er ikke hele sandheden om deres kommunikation, det er faktisk lige som at kigge på toppen af et isbjerg hvor vi ved første blik kun ser overfladen.
Hvis man virkelig vil forstå dybden i kommunikationen og relationen hund-menneske vil jeg yderligere anbefale at lære noget om hundes følelser, tanker og forventninger til os, og det vil jeg komme ind på en anden gang, nu starter vi bare med det vi mennesker umiddelbart opfatter som hundesprog, altså det vi kan se.
I denne artikel kigges der på udviklingen i vores forståelse af hundesprog fra tiden hvor Turid Rugaas gjorde sine opdagelser i 1970-80-erne, og frem til i dag.

Turid Rugaas´s opdagelser:           
Turid Rugaas: På talefod med hunden - de dæmpende signaler, udkom 1997 og er genoptrykt mange gange (2.reviderede oplag på norsk 2016), og selvfølgelig udsolgt på dansk, desuden dvd-er fra hende (f.eks The Wee Signs Of Dogs) og en bog om hvorfor hunde gøer (Barking - the sound of a language, 2008, 2.reviderede oplag kun på norsk 2016)
Turid inddelte hundenes mange signaler i "de dæmpende signaler" & "de afstandsøgende signaler" - alle situationsbestemt og læg mærke til at signalerne skal ses i en sammenhæng, også med ejers signaler. Op til ca.30 signaler skulle der være observeret.
Samtidig forskede bl.a. amerikanske videnskabsmænd i emnet og kategoriserede dem lidt anderledes og knap så enkelt, men hundetræneren Turids udgave var den som blev alment kendt, hun var først til at udbrede sin viden, og det var medvirkende til at Skandinavien faktisk blev et foregangsland mht.at behandle hunde bedre end så mange andre steder i verden, og det er desværre stadig sådan.
OBS Der er mange gode eksempler i bogen, og enkelte man ikke skal følge. Et godt tip er at undlade selv at bruge smasken, som kan skabe lidt usikkerhed hos hundene, så når din hund gaber og spørger dig "hvordan I har det?" Så gab endelig tilbage og kig lidt væk - "Jo tak v i har det godt og alt er vel". Også brugbart om aftenen foran Tv-et.
F.eks DKK og jeg selv inddeler stadig signalerne i disse 2 grupper som er nemt at formidle og forstå for hundeejere. MEN det er imidlertid ikke en helt korrekt inddeling.
Nogenlunde samtidig med Turid Rugass havde vi herhjemme etologen Roger Abrantes, som fortalte meget om at vi skulle bruge psykologi fremfor magt, over for hunden vor ven, han skrev også nogle interessante bøger om hunde, f.eks Hundesprog i 1987 (genudgivet mange gange).
Sverige havde - og har stadig - verdens bedste hundepsykolog Anders Hallgren, disse herrer vil jeg dog ikke kommer mere ind på lige i dag, men de er begge stadig still going strong og inspirationskilder for hundeejere. 
Freddy Worm Christiansen: Hundes og ulves adfærd, ny indsigt i aggressivitet, lederskab og signaler, 2007.
Det fører os frem til Freddy Worm Christiansens opdagelser, offentliggjort i 2007:
En bedre betegnelse for hundes signaler med kroppen er:
De pacificerende signaler & de aggressionsdæmpende signaler, foreslået af biologen & ulveeksperten Freddy Worm Christiansen. De skal ses i sammenhæng med hans opdagelse af hundes zoner, som nævnes lidt senere.
Han har ud fra en videnskabelig indgangsvinkel undersøgt om der er dokumentation for den inddeling som Turid lavede og hans konklusion er egentlig at det er der stort set ikke : Der skal man huske på a) at han søger efter dokumentation for en videnskabelig sandhed, ellers godtager han det ikke, samt b) at der generelt ikke var lavet videnskabelige undersøgelser af hundesprog i 2007.
Signalerne er kontekstafhængige og kan have flere betydninger også modsatrettede betydninger.
Signaler som aktiv underkastelse, passiv underkastelse og at vende blikket væk er dog stærke pacificerende signaler for at skabe fred og ro.
At vende bagdelen til, at sætte sig eller lægge sig, gå imellem, blinke med øjnene, hundesmil, snudepuf, overspringshandlinger er uklare eller tvivlsomme som dæmpende signaler.
Stivnen, langsomme bevægelser, legebuk, poteslag, gå i bue er situationsafhængige signaler
Ikke sandsynlige som dæmpende: Gaben, smasken, dæmpe angst, berolige sig selv
Jeg vurderer at hans bog har nogle særdeles vigtige opdagelser med, hvor han gør op med mange ting. Hvis man kombinerer hans opdagelser med Anders Hallgrens observationer omkring stress, bliver vi meget klogere på hundene :
Hundene og jeg er ikke helt enige i alle Freddys vurderinger af hundes signaler. Det er ikke alting som behøver være bevist i undersøgelser, for at kunne finde sted i kommunikationen i praksis.
Freddys bog er lige som Turids en af de vigtigste hundebøger de sidste mange år, med opdagelser som imidlertid ikke er nået ud til den store verden, bortset fra Sverige.  
Udviklingen i hundesprog 2016 - der skal man være obs på den øgede viden om hunde og stress som påvirker deres adfærd og sprogbrug, den første gang at "social stress" blev beskrevet var i denne lettilgængelige og vigtige bog: 
Anders Hallgren: Nøglen til lykke, at modvirke social stress hos hunde, 2016.
Hundesprog 2018 og fremover - der skal man f.eks holde øje med Per B. Jensens artikler, foredrag , bøger mv., han er en svensk etolog som også er tiltagende opmærksom på hundenes følelser. Og etologen Karolina Westlund laver også meget godt. Der er også mennesker med en spirituel tilgang til hunde og kommunikation med hunde, men det er en anden slags viden som der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af endnu. 
Der er 5 små film om hundesprog på DKKs Youtubekanal, som er gode at se, de er imidlertid ikke helt præcise i formidlingen af signalerne. 
Det er ikke så enkelt endda med hundenes sprog, f.eks skal Nicole Wildes:" Talk to the paw "fra 2013 bruge 7 dvd-er for at komme rundt om emnet hundesprog. Hundes zoner og nyere viden om følelser mv. har hun dog ikke med.
De bedste og mest lærerige og tydelige illustrationer i farver af hundesprog - som kan købes herhjemme - finder man i Barbara Handelmanns store bog som findes på mange sprog. 

Hvad sker der så Hund og hund imellem? - f.eks ved leg: 
Legeformer: Favoritlege for hundene er især Jagtleg og brydeleg .
Hundene har forskellige måder at lege på, det kan have mange årsager f.eks racebestemt og gennem opvækst og socialisering.
Leg er med overdrevne bevægelser og skift i roller, legebuk bruges ofte
God leg: Legebuk, poteløft & bløde bevægelser, indimellem pauser
Dårlig leg: For hektisk, stresser op, ikke nok balance i leg/rolleskift, bølleadfærd - Når legen kører fast/stift kropssprog
Den det går ud over viser adfærd som formilder den anden hund, ex.ruller om på ryggen, halen mellem benene, eller stopper-knurrer-snapper
Flg.er ofte ikke rart: Pinning, nakkebid, for voldsom leg, mobning, flere mod en.  Vær dog obs på hvordan racerne leger.
Meget lyd og meget fysisk legeform er ofte racetypisk (f.eks labradors), hold øje med de øvrige signaler ex.åben mund.
STOP for voldsom leg ved at skille hundene ad, når det bliver for meget for den ene eller begge.
Anbefalet leg: 1-1 , og kender hundene hinanden godt kan man udvide med én til kendt hund, men stadig være OBS.
Jeg skal tilføje at menneskene gennem avl på hundens udseende faktisk har handicappet en del hunderacer i forhold til kommunikation med andre hunde, f.eks store øjne, foroverbøjet krop, eller en kæmpepels som dækker alt er forhindringer.
Hunden møder den store verden, og hvordan går det så? 
Hundetræning med de positive metoder - opbygger samarbejdet mellem menneske og hund og lærer hunden at begå sig i forskellige miljøer, altså en slags dannelse.
Hvalpe: 1.prioritet Opbygning af Tryghed & tillid. OBS på at "hvalpens guldalder" indtil 4½ måned fyldes med gode oplevelser og erfaringer. Udnyt "hvalpelicensen" mens den er der. Socialisering med forskellige slags hunderacer, miljøtræning & opbygning af relationen til menneskene.
Tidlige erfaringer hvor det ikke var farligt = klarer situationerne bedre senere hen
OBS på forebyggende miljøtræning, besøg hos dyrlæge gøres rart mv.
Alt det vi forsømmer eller overser at hunden har brug for i hvalpetiden, kommer der oftest "payback" på i unghundealderen når verden bliver mere usikker, så må vi på den igen for at hjælpe hunden.
Unghunde - fra ca.6-7 måneders-alderen : I de perioder hvor verden er mere usikker (f.eks pga hormoner) er det bedste vi kan gøre at hjælpe hunden ved at gøre verden tryg igen, og i trygge rammer arbejde med de udfordringer som dukker op, f.eks pludselig angst for mænd med motorcykelhjælme på, gamle dammer med rollaotor, køer osv.
Forvent mindre af hunden som er "under ombygning", lige som menneskenes teenagere. Gå til hundetræning alligevel : Undlad så vidt muligt kastration af hanhunde, istedet for kastration så kig empatisk på hvad du udsætter hunden for.
Gamle hunde - Leg med måde - vigtigt er tryghed, ro og kendte vaner og rutiner og hensyn til hunden som måske får visse skavanker, samt samvær med familien og de gode hundevenner. Derimod kan 117 nye hunde i en hundeskov være problematisk at skulle forholde sig til især hvis man har fået ondt, ikke ser så godt, har haft dårlige oplevelser osv.
Alle hunde: Hvis hunden er blevet bidt og/eller har bidt en anden hund: Undgå traumer hvis muligt.
Hvis hundeejeren aflæser hundens signaler i tide og reagerer derefter (ex.får hunden ud af den kritiske situation - øger afstanden- skærmer hunden fysisk - bevarer roen, kan hundens fokus og opfattelse af "kritiske" situationer ændres, så de ikke forbliver kritiske set med hundens øjne.
Redskaberne kan være kontrabetingning/tillid til ejers håndtering af situationen/empowerment og ved særligt følsomme hunde kan BAT 2.0 være en god ide, teknikkerne udviklet af Grisha Stewart, se hendes hjemmeside mv.
 
Så nåede vi endelig frem til Hunde og ulves ejerskabszoner fra 2007, kender du dem?
o Individuelle zoner hos ulve
o Individzone
o Kropszone
o Liggepladszone
o Fødestykkezone
o Parringszone
o Byttedyrszone
o Nedgravningszone
o Hulezone
o Opgylpningszone

o Ulveflokkens zoner:
o Hvalpeforsvarszone
o Bytteforsvarszone
o Flokforsvarszone
o Territoriet
Ejerskabszoner = områder som kan forsvares mod konkurrenter, brugen af dem er situationsbestemt. Ulvenes zoner er dokumenterede videnskabeligt og ses også hos tamhunde , men i mindre og ændret grad.
Der er forskel på hunde & ulves adfærd i forbindelse med zonerne pga avl & livsvilkår, hvad der er godt i naturen er ikke nødvendigvis godt sammen med mennesker. Ex.ressourceforsvar på mad, ejer, legetøj mv.
I nogen hunderacer har mennesket ønsket høj tærskel for udløsning af hundes individuelle zoneforsvar men måske ikke mhp. at at beskytte flokken. En ulveflok i frihed lever på et område på 50-4.000 km2, og kan være udfordret på at skaffe ressourcer til at leve af, i modsætning til tamhundene i f.eks Danmark.
Pers afsluttende kommentarer:
Tilstrækkelig adgang til ressourcer, hundens egne erfaringer/historik og at hunden får dækket sine behov i hverdagen, samt ejers bevidste og ikke mindst ubevidste signaler, og om hunden får overskredet sine grænser, det er noget man skal være obs på, det påvirker alt sammen adfærden og hvordan situationen opleves af hunden.
Når der kommer hunde, fremmede gæster, gæster som ikke kan lide hunde, fremmede katte mv. ind i de nærmeste zoner (især i hjemmet og området over til naboens fortov) er det mere sandsynligt at det går galt, end i fremmede områder hvor der ikke står så meget på spil, og man i stedet kan gå i en venlig bue udenom alt det potentielt "farlige" eller flytte sig væk, hvis ejer er opmærksom.
Hvis 2 hundeejere med hunde i snor (hunden kender ikke hinanden) går målrettet direkte mod hinanden når man går tur, er det i princippet et angreb! - det stiller hundene i en frygtelig klemme da de ikke kan slippe væk. Det rigtige er at man går i en venlig bue udenom hinanden og ser hinanden lidt an, måske kan man mødes og måske ikke…. Bemærk dog hvalpes "licens" som redder dem fra meget ubehageligt.
2 hunde som ikke kender hinanden: Et par fælles gåture i lange liner uden at påtvinge hundene hinandens selskab og hvor hundene går og snuser sammen i et spændende område uden for hjemmet (altså væk fra de nærmeste zoner og hvor tilstrækkelig afstand er kodeordet) kan være en god ide, vel at mærke såfremt hundene selv synes det, det skaber fællesskab og muligheder.
Med 2 jævnaldrende hunde af samme køn som ikke kender hinanden i forvejen (eller hunde som har haft dårlige oplevelser)skal man passe på med at gøre det, da det er her der er stor risiko for at noget går galt. Skal man passe en fremmed hund så lav ikke "invasion" i hjemmet, men lad de 2 hunde møde hinanden et par gange først og se hvordan de har det med hinanden, om det overhovedet er en god ide at passe den anden hund, ellers lad være.
Til sidst: Pas godt på jeres hunde, de vil jer det bedste!Ovenstående er oprindeligt materiale som gennem oplæg og dialog blev formidlet i 2017 til mine kursister til hundetræning. 
Er der noget man vil vide mere om, eller have uddybet, er der mere viden at hente på familiens hjemmeside, og man er altid velkomment til at kontakte mig med spørgsmål omkring hunde. Venlig hilsen Per Arnt Rasmussen - www.hundefamilien.dk