Om ulve og fritgående hunde

Stephen Spotte: Societies Of Wolves And Free-Ranging Dogs, Cambrige University Press 2012

14/6 2017 Boganmeldelse af Per Arnt Rasmussen

Stephen Spotte: Societies Of Wolves And Free-Ranging Dogs, Cambrige University Press 2012

En imponerende samling af viden om bl.a. ulve og fritgående hunde.
Stephen Spotte er marinebiolog, og har meget bred erfaring med mange slags dyr, han interesserer sig for hvad der sker når de vilde dyr bliver en del af menneskets urbanisering.
Stephen Spotte har arbejdet meget inden for marinebiologi, men også tidligere været chef for f.eks Seaworld. Det er hans personlige holdning at der ikke længere er nogen videnskabelig grund til at holde dyrene fanget i Seaworld. Jeg tror han er ked af de forhold dyrene skal leve under i Seaworld. Vil man vide mere om ham, er hans selvbiografi udkommet for nylig:  Stephen Spotte - My Watery Self: Memoirs Of A Marine Scientist, derudover har han skrevet 17 andre bøger bla. en bog om fritgående katte, som modsvarer denne: Stephen Spotte: Free-Ranging Cats: Behavior, Ecology, Management.
Det er lidt uklart for mig mht.hans egen praktiske erfaring med ulve, det kan man sikkert finde ud af ved at læse hans selvbiografi. ??
Han har i denne omfattende bog samlet og sammenholdt viden om "familien Carnivoran" dvs. ulve, Coyote, Dingo, fritgående hunde.
"Fritgående hunde" er hans fællesbetegnelse som giver god mening, hundene er nemlig ikke sådan at holde styr på, de kan godt finde på at leve sammen med menneskene i byen, f.eks i metroen, eller de tamme hunde bliver pludselig til vilde hunde for en tid….
Betegnelsen "fritgående hunde" omfatter både vilde hunde som "New Guineas syngende hunde", Balis hundeflokke, dingoer og hunde som lever på lossepladser/blandt byens mennesker (holdes altså ikke som kæledyr).
Stephen Spotte har ikke haft adgang til Freddy Worm Christiansens vigtige dansksprogede bog "Hundes og ulves adfærd - ny indsigt I aggressivitet, lederskab og signaler" fra 2007, (kan købes på forlaget Trofast) så der er lidt mere viden at supplere med i Freddys bog om især  ejerskabszoner, hundes dæmpende signaler og en gendrivelse af myterne om lederskab menneske-hund.
Jeg har valgt primært at skrive om det jeg synes var nyt og spændende viden for mig dvs. for andre kan der være andre guldkorn at hente ved at læse bogen. Jeg har for egen regning tilføjet relevante links som jeg synes kunne være relevante.
En anmeldelse af Spottes bog her: "The book is a literal encyclopaedia of information on what makes a wolf, what makes a dog, visual and tactile communication, olfactory and vocal communication, space, foraging, courtship and conception, reproduction and parenting, and socialization. Spotte did a commendable job of synthesizing knowledge on both wolves and dogs which is an enormous task … a valuable reference for anyone's bookshelf …' The Canadian Field-Naturalist

Og nu videre til indholdet:
Hunde i Metroen
I Moskvas Metro har de fritlevende hunde et godt forhold til menneskene, bege parter har gavn af hinanden.
Der lever omkring 500 fritlevende hunde i Metroen, hvoraf 20 tager metroen, de venter simpelthen på at toget stopper og går ombord med menneskene, og kører så et par stationer.
På den måde kan de søge efter føde over et større område se også her: http://wondergressive.com/stray-dogs-master-complex-subway-system-moscow/ Cool


En fritlevende hund Malchik blev myrdet i Metroen af en psykisk syg person og menneskene rejste en statue til minde om hunden http://en.wikipedia.org/wiki/Malchik Cool


En beskrivelse af de to hjemløse hunde Shag & Dobe, som levede i Baltimore 1970 viste at de 2 hunde faktisk kunne nøjes med at bevæge sig, jage-finde føde-lege på et hjem-område på kun 0.26 km2.
Føden blev bl.a. skaffet fra skraldespande hvor hunde og rotter og tamme katte i bedste forståelse kunne deles om maden.
Senere hen blev den ene af de to hunde til et kæledyr i samme geografiske område, men holdt stadig af at opsøge sit gamle hjemområde.
Så der kan være stor forskel i livsvilkårene, men de hunde som klarer sig, udvikler de teknikker der skal til.
Stephen Spotte har udvidet begrebet en hunds territorium til at bestå af ikke blot et territorium men dels et område tæt på hjemmet (hjem-område) og dels et område længere væk, med den erfaring at jo tættere på hjemmet en fritgående hund er, jo mere kritisk kan situationer udvikle sig med fremmede hunde (konkurrenter) f.eks mht. adgang til ressourcer.
I Skandinavien tænker vi ikke i territorier i forbindelse med hunde, men ovenstående giver god mening i forhold til hund-hund-adfærden hvis det kombineres med følgende:
Biologen Freddy Worm Christiansen som har beskæftiget sig med ulve siden 1970, har i sin bog fremkommet med ny viden om hunde og ulves "zoner", dels individuelle ejerskabszoner, dels flokzoner.
Ulve har 9 individuelle ejerskabszoner og 4 flokzoner inden for deres territorium, som tilpasses omstændighederne.  og i princippet kan være fra 50- 4000 km2
Hunde som lever sammen med mennesker, har udover en masse individuelle ejerskabszoner, en gruppebevidsthed om et område ved hjemmet som man kan være nødt til at forsvare. Man kan sige at der er en ejerskabszone for gruppen/flokken svarende til ulvenes "flokforsvarszone".
For egen regning kan jeg tilføje at det er derfor en stille villavej hvor man går med sin hund pludselig kan give en ubehagelig oplevelse, da der potentielt kan komme hunde farende ud, som skal forsvare deres område - og det modsatte fortov er med i deres ejerskabszone.
Men tilbage til Spotte:
Ulve kan have kæmpe territorier som de markerer, hvor det kan betyde døden for en fremmed ulv/konkurrent blot at komme ind på territoriet (afhængig af ressourcerne til rådighed)
Ulve som lever i naturen hvor der også færdes mennesker, har fundet ud af at bruge de menneskeskabte muligheder mht.at komme frem i terrænet, f.eks er en highway , eller broer er meget populært. Sporet efter en snescooter er nemmere at bevæge sig på end at gå i den dybe sne, og en enlig ulv på Ellesmere Island fulgte i 50-erne et slædespor 300 km. Cool


Slår ulvene hunde ihjel hvis de møder dem?
Det er meget forskelligt, der er lokale og kulturelle forskelle. Nogen ulve slår en masse hunde ihjel konsekvent, f.eks i det nordlige USA, mens andre ulve leger med hundene i stedet.
En gruppe fritgående hunde i Alaska havde lejlighedsvist positive relationer til røde ræve, coyoter og ulve.
Er der mangel på ulve kan det ske at en enlig ulv danner par med en hund i stedet, og at de får afkom.
Ulve som er blevet socialiseret på mennesker er sjældent aggressive over for hunde.


Ulve tilpasser det de spiser efter hvad der er mulighed for, og er der ikke bytte nok, flytter flokken sig til nye steder.
Generelt dræber ulve kun det bytte de har brug for (hvoraf ravnene typisk æder halvdelen) og de går efter de svageste byttedyr. Afhængig af hvor ulvene lever kan byttet ofte være elge, hjorte, okser, bison og indimellem bjørne (som er en konkurrent) eller døde hvaler skyllet op på stranden.
En lille ulveflok på 2-3 ulve er langt mere effektive jægere end en stor flok.
For alene-ulve er det typisk mus, harer og lignende som de lever af.
Indimellem er der imidlertid ulve som har slået en masse byttedyr ihjel på en gang, helt unødigt, faktisk lige som menneskene gør, og de historier fortælles vidt og bredt.
Min egen kommentar: Formentlig er der forskel på ulvenes reaktion når en flok tamme får præsenteres som "tag selv buffet" eller hvis menneskene har sat "ulvehegn" sat op.
Der  er eksempler på at hvis de vilde byttedyr i stedet for at stikke af, står sammen og begynder at forsvare sig . at så giver ulvene forholdsvist nemt op, afhængig af andre fødemuligheder selvfølgelig.
Ligesom ulvene kan identificere svagelige byttedyr er der også hunde som kan det.
For at teste denne evne brugte man hunde af racen Borzoi på de europæiske stepper til at jage og dræbe Saigas, en antilopeart. Bagefter undersøgte man de døde antiloper og det viste sig at 100% af dem var i kategorien svagelige byttedyr. Tilsvarende skød jægere i lokalområdet jævnligt Saigas og et check viste at kun 30 % var svagelige byttedyr. Det fremgår ikke hvor mange byttedyr som var med i undersøgelsen.
I Yellowstone fandt man ud af at voksne elge af hunkøn som var blevet dræbt af ulve havde en gennemsnitlig levealder på 13,9 år, mens gennemsnitsalderen for de som menneskene skød var 6,5 år.
Generelt går ulvene altså uden om de sundeste, voksne byttedyr. Cool


Fritgående hunde f.eks på en losseplads eller i naturen, lever generelt ikke i faste flokke men slår sig sammen når der er brug for at jage bytte.
En "hundeflok" hos fritgående hunde består typisk af hundemor og ældste (eneste overlevende) hvalp og tilfældige hanner. Sandsynligvis ved hundemor ikke hvem der er far til hvalpene, kun sjældent er det set at en hanhund bliver ved moderen og hvalpene. Når Hundefar ikke er der, ja så er hundemor nødt til at forlade kuldet og deraf følger at hvalpene har ringere mulighed for at klare sig
Ulve kan godt lide at lave huler til deres unger, mens de fritgående hunde typisk finder nogle fordybninger, huller i klipper, mellem trærødder m.v. som de kan bruge. Er der en hule ja så kan den også bruges.
I modsætning til de vilde hunde, har ulvemor stor opbakning af flokken til at skaffe føde mv til sit afkom. Ulvemor får så problemer hvis ulveflokken må drage videre uden ulvemor og ungerne, men dels flytter ulvemor så ungerne til en ny hule inden for de første 2 måneder af deres levetid, dels  er det set at andre hunner bliver og hjælper med at opfostre ungerne.
Stephen Spotte omtaler på intet tidspunkt det nogen ulveeksperter kalder for en Omega-ulv, altså en ulv nederst i et magthierarki som forfremmes til hvalpepasser mens Alfaparret har hvalpe, derimod er det 1.årshvalpe eller hundemoderens søskende eller andre voksne hunner som hjælper.
Freddy Worm Christiansen og Stephen Spotte behandler begge hierarki og dominans, det kan man selv læse mere om hos dem. Det med dominans ligger mest i ulvenes rituelle sprog, som i en given situation skal sikre freden og flokkens overlevelse. Det generelle indtryk af studier af ulve i en vild flok, er at ulve er venlige over for hinanden, dvs. en ulv som via sit kropssprog udviser underlegen adfærd behandles venligt af den ulv som udviser tilsvarende dominerende adfærd.
Hvad hundene angår er der intet bevis for at der skulle eksistere et hierarki i en flok, derimod kan det dokumenteres at hvem der gør hvad og hvad der så skal gøres i en hundeflok eller gruppe af hunde, er mere situationsbestemt.
Dette bekræftes faktisk af Stephen Spotte, hvis der er en slags lederskab er det et distribueret lederskab, hvor hundene deles om opgaven/ lader nogen får lov til at udfylde rollen.
Der er et eksempel fra nogen gadehunde, hvor de (hanhunde) ikke altid vil rette sig efter den toneangivende "leder" (tæven), som derfor ikke lykkedes med det hun gerne ville have dem til, og så må hun opgive Cool
For egen regning kan jeg tilføje at hunde i en sammenbragt flok (som vores kæledyr) agerer ud fra hvilke opgaver som skal varetages i flokken (inkluderer forventninger til menneskene) og hvem der har evner for hvad. En ændring i flokken (f.eks hvis en hund ikke er der, eller der er sygdom) ændrer øjeblikkeligt rollefordelingen.


Hjælper hunde/ulve i en vildtlevende flok andre altruistisk?
Ja det gør de, og de behøver ikke være biologisk i familie for at gøre det, deres sociale relation får dem til at hjælpe hinanden.
Fødemæssigt set er det en dårlig forretning for medhjælpende ulve i en flok at hjælpe med at opfostre ulveunger, da de jo selv får mindre føde, til gengæld styrkes de sociale relationer.
Er der ikke dannet den sociale relation, er der ikke nogen forpligtelse til at hjælpe.
Gode sociale relationer i en flok mindsker risikoen for alvorlige konflikter.
Gadehunde som lever individuelt er ikke så sociale, hvilket var forventeligt.
Stephen Spotte mener at mor og hvalpe ikke genkender hinanden efter 2 års adskillelse, mens hvalpe/unger nemt adopteres af en ny mor.
For hunde/dingoer er det forholdsvis nemt at inkludere andre de har fundet sammen med, de opfatter sig hurtigt som en flok.
Kommentar: Der står ikke hvornår den adskillelse finder sted, er hvalpene vokset op hos hundemor de første 8 uger er jeg sikker på at de altid vil genkende hinanden, en undtagelse kunne være en stakkels hundemor på en hvalpefabrik.
Det med hurtigt at blive accepteret af en ny ammemor selvom det ikke er ens rigtige mor, eller ens egne hvalpe, kender vi fra de hunde vi holder som kæledyr, f.eks via Ammestuen.dk.
Opvæksten og socialiseringsprocessen sammenlignes mellem ulve og hunde, meget spændende læsning....

Stephen Spotte og Freddy Worm Christiansen sammenligner ikke adfærd hos vilde ulve kontra sammenbragte ulve i en dyrepark på for lidt plads, det er klart at det kan få det værste frem i ulvene, se f.eks min omtale af Julian Brossés foredrag om ulve - "Ulvenes liv"!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.10 | 20:00

Dejlig hjemmeside🐩👍

...
28.08 | 19:22

Hej Per. Vi vil meget gerne i kontakt med dig hurtigst muligt angående vores tyske korthårede hønsehund- har fået anbefalet dig af Linda Ladegaard. Mvh Pia

...
14.08 | 22:49

Hej Annie Healing vil kunne hjælpe hunden, det skal dog kombineres med hundeviden og tryghed/tillid.Det er noget af det jeg kan hjælpe hund og ejer med.

...
14.08 | 10:36

Hej jeg køre et hyggehold har en hund som er blevet overfaldet af anden hund.
Har det ikke godt når den nærmere sig andre hunde.
Kan man healing den k.h Annie

...
Du kan lide denne side