Træning i softagility

6.Træningsgang 25/9 2013 ....og noget om godbidder

Dagens fremmødte var

Lis & Bobby (Golden retriever)

John & Sacha (Græsk Gadehund)

Ulla & Bent (Jack Russell)

Vi trænede 3 forskellige kombinationer af 3 spring, som endte med at man skulle højre-handle dem, og det var godt nok sværere end man lige havde vænnet sig til, i hvert fald krævede det at føreren fandt nye måder at "handle" hunden på.

Bobby har undertiden line på og det er under de rette omstændigheder faktisk unødvendigt, man skal bare skabe "de rette omstændigheder "førstCool

Da hvalpene var væk på holdet ved siden af gik det fint med altid engagerede og aktive Bobbys løberi & udflugter, det er dejligt at han elsker tunnel og ved at når vi når til bordet skal han vente på Lis som er den af os mennesker der får løbet mest, og det skulle jo være sundt?

Bent var fuldstændig tændt på træningen, det er farten og godbidderne der trækker i ham,og det var sjovt at han pludselig kunne bringes til at få interesse for en "dummy" som altså kastes til sidst i løberetningen, som belønning, man kan også sige at dummyen ved fælles indsats bliver til et fælles jagtbytte som hund & ejer under diverse jubelråb nedlægger i fællesskab (fulgt af leg/ros/godbid)Cool

Der var godt nok mange spring, men Sacha klarede det perfekt, også udvidelsen af banen med tunnel & bordCool

Dejligt at se at der under opvarmningen og efter softagility blev øvet de 3-4 varierede kontaktøvelser som vi præsenterede for nogle gange siden, det giver simpelthen en god kontakt til hunden.

Udvidelsen der ligger lige for , er så "dutning" på hånden, så hunden altid synes det er interessant at følge ens hånd på færden gennem softagility-landskabet... eller hvad man nu laver.

Kontakt til hunden er faktisk hvad det hele drejer sig om, det kan nemlig give nye muligheder for at lave noget sjovt sammen og dermed øget livskvalitet!

Start al træning med kontaktøvelser, og skulle du en dag komme på et hold med mange deltagere og ventetid, så brug dem sammen med andre tricks for at du fortsat skal være interessant for hunden, og ikke bare interessant for 20 minutter siden!

Hvilke godbidder skal man aldrig bruge til hundetræning?  Svaret er kyllingepølser,slankeost og tørre Frolic.

Nu havde vi ikke Frolic med, men det ses indimellem som godbidder på forskellige hold.

På godbids-hitlisten hvor rangerer Frolic så? Friske Frolic er bedre end kyllingepølser og brugbare. Tørre Frolic er spiselige, især for en labrador.

Friske "Trainer Bites" fra Olivers er ganske brugbare, men skal holdes under låg, ellers bliver de hurtigt til tørre Trainer Bites som er.....spiselige.

Anbefaling: Brug altid godbidder af høj værdi når din hund skal lære noget nyt, eller i bare skal have en super oplevelse til træning!

Og brug så godbidderne af mindre værdi til andre formål, f.eks en "jagt" i haven.

Høj værdi!: Det kan være 45+ ost, grillpølser,noget med lever (nej ikke dem fra Harald Nyborg men f.eks "hundepølse" med lever fra Tyskland) (tak for inspirationen til Birte & Freja:) ) eller vores "supergodbidder" fra Tyskland med 70 % kød (tak for inspirationen til Sanne Ammitzbøll - http://www.sanneshundecenter.dk/index.htm), eller frikadellestykker.

Der er også andet godt som kan bruges, det kan være f.eks bløde godbidsstænger eller alm.pølser som klippes i småstykker, find frem til hvad din hund elsker mest og brug det til særlige opgaver såsom softagility:)

Ja vi ved det godt, roastbeef og flæskesteg er også godt, men vi bruger det sjældent til godbidder, det bliver altid spist derhjemme, når aldrig at komme med til træning.Husk forøvrigt at glæde jer til Lars´s ribbenstegs-sandwiches når den tid kommer!

På billedet ses Bobby i sit rette element, for et par år siden

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.10 | 20:00

Dejlig hjemmeside🐩👍

...
28.08 | 19:22

Hej Per. Vi vil meget gerne i kontakt med dig hurtigst muligt angående vores tyske korthårede hønsehund- har fået anbefalet dig af Linda Ladegaard. Mvh Pia

...
14.08 | 22:49

Hej Annie Healing vil kunne hjælpe hunden, det skal dog kombineres med hundeviden og tryghed/tillid.Det er noget af det jeg kan hjælpe hund og ejer med.

...
14.08 | 10:36

Hej jeg køre et hyggehold har en hund som er blevet overfaldet af anden hund.
Har det ikke godt når den nærmere sig andre hunde.
Kan man healing den k.h Annie

...
Du kan lide denne side